Jeg hedder Henrik Nielsen, jeg er 45 år og gift med Katrine. Sammen har vi Clara-Sofie på otte år og Ella-Rose på fem år. Jeg nærmer mig 25 år i transport- og speditionsbranchen og i marts 2020 etablerede jeg ScanCargo ApS.
Du og din kone startede jeres forhold lidt ’utraditionelt’?
Jeg mødte min kone, da jeg lige var flyttet til Italien i 2006. Jeg havde egentlig sagt, at jeg ikke skulle have et forhold, men skæbnen ville det anderledes. Og de første fire år var vores forhold langdistance. Det var før alle de billige lavprisflyvninger, så vi så måske kun hinanden 1-2 gange om måneden, men vi talte meget i telefon, så vi lærte hinanden virkelig godt at kende.
Som ung havde jeg en drøm om at flytte til udlandet for at arbejde. Efter jeg var blevet udlært som speditør, fik jeg i 2002 muligheden for en to-års udstationering til Italien. En fantastisk oplevelse, hvor jeg fik lært en masse, ikke mindst sproget og kulturen.
Efter at have været hjemme i Danmark et par år, rejste jeg igen til Italien for samme arbejdsgiver.
Denne gang for at etablere et kontor fra bunden, ansætte personale osv. En virkelig spændende opgave med masser af udfordringer undervejs. Der er stor forskel på det danske og italienske arbejdsmarked, for slet ikke at tale om udfordringen i at få det til at blive lønsomt og tjene penge.
Hvilket heldigvis lykkedes. Det endte med jeg blev i Italien i fire år. Italien har siden min første udstationering nærmest været mit andet hjemland. Jeg har stadig masser af gode venner, og en stor del af min forretning i dag er relateret dertil.
I 2019 have jeg et år, hvor jeg pendlede til Italien for en anden arbejdsgiver, havde vi lige fået vores første barn. Det var sindssygt hårdt. Men jo, det trækker og indimellem taler Katrine og jeg om det.
Omvendt har vi to børn nu, og det har også stor værdi, at de trives i børnehave og skole, og at vi har bedsteforældrene tæt på.
Så lige nu bliver det nok bare ved drømmen.
Du blev selvstændig i 2020?
Jeg startede min egen speditionsvirksomhed i marts 2020 – kort tid efter, jeg var kommet hjem fra at have pendlet. Jeg kunne ikke finde et job, jeg syntes var rigtigt, og så havde jeg et par kunder, som spurgte, om jeg ikke bare skulle starte selv.
Det lå ikke lige i kortene at blive selvstændig, men
jeg satte mig ned og lavede budget, og så besluttede vi, at den skulle have et skud.
Jeg startede virksomheden 1. marts 2020 – altså få dage før, coronaen stort set lukkede alting ned. Især i
Italien, hvor flere af min kunder og potentielle kunder var.
Jeg må indrømme, at jeg tænkte ’Hvad fanden ender det her med’. Det var et vanvittigt marked og umuligt at komme ud og holde møder.
Det var mit stærke netværk, der holdt det i gang.
Siden er det gået godt. Vi er i dag otte i virksomheden, efter jeg 2021 slog min virksomhed sammen med min kompagnon, Peter, som også drev sit eget.
Vi har et godt partnerskab.
Det første råd vil altid være: Overvej det ikke bare én gang, men to eller tre gange.
Lav en liste over fordele og ulemper. Mange tror, det er en dans på roser, men man skal være klar over, hvad
man går ind til – især hvis man kommer fra et job med en god løn.
Jeg tjener bestemt ikke den samme løn, som jeg gjorde før. Vi har en sund virksomhed med en fin økonomi, men jeg er gået en del ned i løn, og det kan være svært at vænne sig til.
Vi har privat virkelig skulle se på, hvad der er ’nice to have’ og ’need to have’.
Til gengæld har jeg frihed. Og tid til min familie. Jeg kan være med til at aflevere og hente min børn – noget jeg ikke kunne før.
Det vil jeg ikke bytte for penge.
Jeg er selvfølgelig meget sammen med min familie. Begge piger går til gymnastik flere gange om ugen, hvor jeg ofte kører med.
Derudover har jeg løbet i mange år og elsker at bruge det til at afstresse og få tømt hovedet.
Nu er jeg begyndt at udvide til lidt triatlon og har netop prøvet kræfter med en kvart Ironman.
Jeg elsker at sætte mig mål, det motiverer mig. Både når det kommer til sport, men også i arbejdsmæssige sammenhænge.
Jeg vil sige, at det betyder mere og mere i takt med, jeg er blevet ældre.
Det startede, da jeg boede i Italien, hvor jeg syntes, niveauet var højere end herhjemme i Danmark.
På arbejde havde jeg altid jakkesæt og slips på, hvilket fulgte mig i mange år, da jeg kom tilbage til Danmark. I dag er det sjældent, jeg bruger jakkesæt, selvom jeg stadig synes, det er et fedt look.
Jeg styler mig ofte med nogle bukser, en skjorte og en fed blazer. Min hustru har arbejdet mange år i modebranchen, hvilket selvfølgelig har påvirket min stil.
Når jeg shopper hos Ulrik, bliver jeg stadig udfordret og påvirket positivt med nye styles uden det bliver for specielt for mig.
Jeg shopper stort set hele min garderobe hos Ulrik, da han kender min stil og altid sørger for at have de nyeste og fedeste styles i butikken.
Jeg elsker at komme i butikken, da stemningen altid er god og hyggelig. Ulrik kender sine kunder og brænder for det, han laver.
Et stort tak til Henrik Nielsen for at ville være med i 'Man of The Month'.
