Med radio arbejder jeg inden for noget, der lever på lånt tid i en digital verden.
Det er jo ikke sikkert, at den gode, gammeldags radio findes om 15 år.
Så, hvor længe kan jeg blive ved med at leve af min hobby? Hvor længe får jeg lov?
Det er noget, jeg og mine kolleger taler en del om.
Jeg har en kæmpe kærlighed til selve mediet. Den spænding, der er i at lave live radio. Det har jo
ændret sig med den digitale udvikling, hvor alt kan streames, når man har lyst.
I mange år var det jo også radiostationerne, der breakede ny musik. Sådan er det ikke længere. Nu følger vi med og ser, hvad der fungerer før, vi selv spiller det.
Derfor handler det for mig i dag mindre om kærligheden til mediet og mere til opgaverne, som i
høj grad stadig er de samme.
Jamen, jeg hedder Jakob Maarup, fylder 40 i år og arbejder som radiovært på NOVA, Imaging Producer i Bauer Media, som vært og stadionspeaker på Odense Stadion for OB og som DJ.
Jeg er fynbo, har boet mange år i København, men bor nu i Odense, og privat er jeg gift med Camilla, som jeg har min 6-årig datter, Esther-Leonora med.
Hvordan startede din radiokarriere?
Den startede faktisk 96/97, da jeg var 12 år i Nyborg på den lokale radio.
Jeg gik på noget medieskole, hvor vi fik lov at lave et weekendprogram. Vi var en flok unge på 12-15 år.
Herefter – og det er lidt sjov i den her kontekst – ansatte Ulrik Storm mig på Radio Diablo, da jeg var 16 år.
På det tidspunkt var han direktør på radioen, som han ejede med tre andre. Jeg var 16 år og søgte job
dér, og Ulrik gav mig chancen.
Ulrik og jeg deler en stor passion for musikken. Han gav mig muligheden for at arbejde med radio, og så drev han mig hen mod også at være DJ.
Man kan godt sige, at det er Ulrik, der har lært mig op. Det var ham, der i sin tid viste mig tips og tricks.
Vi har kendt hinanden i mange år og rejst meget sammen til blandt andet Miami på elektroniske musikfestivaler. Noget, jeg stadig gør, men Ulrik har fået lidt mere travlt med sin butik.
Jamen, da jeg var ung, drømte jeg bare om at lave landsdækkende radio. Faktisk skrev mine kammerater fra handelsskolen i min blå bog, at jeg ville blive vært på The Voice. Og det var helt sikkert en drøm at lave morgenshow på The Voice.
Min drøm om at lave landsdækkende radio gik i opfyldelse i 2005, da jeg blev ansat på Radio 100.
Og i 2010 gik den anden drøm så i opfyldelse, da jeg blev morgenvært på The Voice.
Jeg var fast på The Voice i otte år og herefter på NOVA. Men det er samme ejer, så jeg har haft den samme chef i mange år.
Du lever af din hobby. Hvordan føles det?
Det er fantastisk at kunne leve af sin hobby – og gøre det på den måde, jeg gør det.
Jeg behøver ikke at møde op i studiet i København, men sender hjemmefra, og det har jeg gjort i seks år. Jeg tager naturligvis til København for det kollegiale, men at kunne sende hjemmefra betyder også, at
familielivet hænger bedre sammen.
Ja, jeg har lidt skøre arbejdstider, men vi prioriterer meget at være sammen i weekenderne.
Når jeg er ude som DJ, er det jo ofte om natten, og så har vi hele dagen sammen. Og uanset hvilken tid, jeg kommer i seng, forsøger jeg at være oppe inden klokken 10, så vi får noget ud af dagen.
At være DJ er ikke noget, jeg gør af nød, men fordi det er en passion. Det skal være sjovt, men jeg kan også mærke, at jeg er blevet mere kræsen med, hvilke job jeg siger ja til, fordi jeg også gerne vil bruge mine weekender på andre sjove ting.
Vi lever ret impulsivt og planlægger ikke meget i forvejen. Men netop fordi jeg sender hjemmefra, sætter jeg stor pris på jobbet som DJ og på stadion, fordi det betyder, at jeg også kommer ud og ser andre.
Da Camilla og jeg flyttede til Odense, var det vigtigt for mig at have noget, der var lokalt forankret, så jeg fik et tilhørsforhold til byen.
Det har OB hjulpet mig med. Jeg har lært en masse nye, gode mennesker at kende, som jeg ellers ikke ville have mødt.
Det har været helt vildt spændende at være med i den udvikling, OB har været igennem. Og selvom de lige nu ikke har så stor succes sportsligt, så kommer publikum stadig. Især de unge, som OB i flere år har arbejdet på at få ind, møder talstærkt op. Og det er ikke længere kun for at se fodbold, men for at være en del af stemningen.
Da jeg startede, kom der måske i snit 5000 på stadion, i dag kommer der i snit 10.000.
Der sidder nogle dygtige mennesker og spekulerer i, hvordan man kan skabe en god oplevelse på
stadion, og det er fedt at være en del af.
Så mit fokus er ikke på selve fodbolden, men på at skabe den sanselige oplevelse, man får, når man kommer på stadion.
Vi skal bare fortsætte med at gøre det og udvikle det moderne udtryk, som OB de seneste har fået.
Det er en fed proces at være en del af.
Jeg har altid været meget farverig i tøjet, men det har ændret sig en del i de senere år.
Så derfor er jeg noget mere afdæmpet i dagligdagen og kan gode lide det neutralt og i mørke farver.
Men jeg kan godt blive overrasket over mig selv og hvad, jeg kan finde på at tage på med jævne mellemrum og som skiller sig ud – som f.eks. en farverig grøn surferpolo.
Et stort tak til Jakob Maarup for at stille op til 'Man of The Month'.
