’Mennesker giver mig energi’. - Jakob Udesen

Fortæl os hvem du er?

Jeg er en glad, frisk og lidt fræk dreng, som godt kan lide at udfordre mig selv og tingene. Jeg kan godt følge med strømmen, når den giver mening i form af fællesskabet, men jeg tør også godt gå mod strømme, når der er noget, jeg er uenig i.
Sport og særligt holdsport har altid fyldt meget for mig, hvor jeg har spillet og trænet fodbold på
divisionsniveau.

I dag arbejder jeg som adm. direktør for Godik, der er landets største udlejer til events og festivaler, og privat er jeg gift med Camilla og far til tre børn på 4, 8 og 10 år.

Hvordan endte du som direktør?

Jeg startede med at være konsulent i mange år og lærte en masse virksomheder at kende og hjalp dem med at træffe bedre beslutninger inden for primært salg, marketing og forretningsudvikling.

Jeg kom efterfølgende til Riwal, hvor jeg har haft ansvarlig for salg og marketing samt det
kommercielle ansvar, og da jeg blev tilbudt jobbet hos Godik i forbindelse med et generationsskifte, så jeg det som en fantastisk mulighed for at udfordre og udvikle meget selv.

Det var en virksomhed, som stod foran spændende udfordringer, og den kamp ville jeg gerne tage
op. Jeg har taget det step for step, for det er en svær balancegang at skulle bevare de eksisterende
gode, stærke værdier og samtidig sætte nyt ind for at udvikle forretningen.

Det kræver et stort kendskab til mennesker – noget jeg altid har interesseret mig for. Jeg har altid været drevet at det teamwork, der er mellem mennesker – om det har været i sport eller arbejde.

At få ting til at lykkes sammen.
Mennesker giver mig energi.

Er du så en god direktør?

Jeg tror heldigvis, de fleste vil sige ja.

Hvorfor?

Jeg tror, de føler, jeg er en leder, der altid vil hjælpe dem og sætte retning. De er ikke bange for at spørge, og de får altid et svar de kan bruge.

Indimellem beder jeg dem selv finde svaret – men på
en måde, hvor det handler om frihed under ansvar.
Jeg har brugt meget tid på at udvikle mig som leder og på, hvordan man udvikler teams og arbejder med forskellige typer.
Det er vigtigt at forstå, at folk er forskellige. Det synes jeg er spændende, og det falder mig rimelig naturligt.

Jeg ved, at forskellige typer skal ledes på forskellige måder og agerer på forskellige måder, og at ingen er perfekte.

Hvad så med det team, du har derhjemme? Hvad er opskriften på succes?

Det ER en balance at få familien og karrieren til at køre. Hvis jeg skulle vælge noget fra, ville det helt sikkert være karrieren. Det er klart Camilla, der trækker det største læs på hjemmefronten, så ros til hende.

Vi kan begge lide der sker noget. Vi kan lide at lave ting, og vi er ikke gode til at sidde stille. Vi kan godt sige, at nu skal vi have en rolig weekend, men så ender vi alligevel med at lave noget. Der skal ske noget, så vi river hele tiden hinanden med på hinandens ideer.

Vi keder os ikke, og vi er meget sociale begge to. Og så kan vi bare godt lide at være sammen.

I blev gift i Italien for få år siden? Hvorfor Italien?

For romantikken. Og for at symbolisere, at vi kan godt lide oplevelser, at gøre og prøve nyt.
Og her var muligheden for at gøre det og give os selv og vores gæster en oplevelse. Det var en fed måde
at holde bryllup på.

Og så har jeg en forkærlighed for Italien, da jeg engang læste på universitetet i Rom. Det gik dog mest op i at være social og gå i byen..haha..

Du virker altid glad?

Jeg er meget sjældent ked af det, men livet går op og ned. Jeg har haft perioder, hvor livet har været hårdere, f.eks. når hverdagen kører på, det hele er leverpostej og kører i ring.
Der har jeg godt kunne få mig til at spørge mig selv, hvad meningen er. Men langt størstedelen af tiden er jeg glad og nem at være sammen med.

Hvad er dit forhold til tøj?

Jeg kan godt lide godt tøj og noget, der ser lækkert ud. Men også noget, man har det behageligt i.

Jeg har givet det videre til min søn, som altid går måbende forbi Ulriks butik og gerne vil derind. Det er jo en ren James Bond butik, og der findes ikke flottere butik i Danmark.

Jeg har også mange sæt i alle mulige farver og mønstre, for jeg kan godt lide at klæde mig ud og skille mig ud og bliver sjældent flov

Et stort tak til Jakob Udesen for at stille op til 'Man of The Month'.