’Folk kender mig nok som lidt af en gøgler’. - Rasmus Ullehus Iversen

Fortæl os hvem du er?

Jeg hedder Rasmus Ullehus og er 37 år. Privat er jeg gift med Lizelle og far til tre, to piger og en lille
dreng, der blev født i foråret.
Herudover kender folk mig nok som lidt af en gøgler. En mand, der ikke kan sidde stille og altid har
gang i tusind forskellige projekter. Jeg er musiker og sanger, hjælper folk med at bygge huse, ejer
nogle beværtninger – Lørups og Ungarsk Vinstue -, er ejer af Tarteletfestivalen, og så hjælper jeg
forskellige firmaer med at holde firmafester.

Har du 30 timer i døgnet?
Jeg står tidligt op om morgenen…

Ja, det gør jeg også. Men jeg har ikke gang i så mange projekter?
Jeg tror, folk tror, jeg arbejder mere, end jeg gør. Jeg har altid godt kunne lide at have mange forskellige projekter og sætte gang i mange ting, men jeg har også dygtige medarbejdere – og naturligvis en meget forstående kone.

Hvordan har du det lige nu?

Jeg har lidt tømmermænd. Jeg har ligget hele dagen og set Tour de France, fordi jeg holdt stor fest
i går. Jeg er med i en loge, der hedder Round Table, hvor jeg det seneste år været formand.

Det kan man være i et år, og når man træder af, skal man holde en fest. Planen var egentlig Hawaii-
tema i haven, men det regnede hele dagen, så vi flyttede festen indenfor. Vi har en indendørs
pool, så det endte med 40 mænd i poolen…

Ligger det i blodet, det med fester?
Jeg har altid godt kunne lide fester, og godt kunne lide det livet i restaurationsmiljøet.
Min mor ejede Rottefælden, og min stedfar var manager for Kim Larsen, så jeg er vokset op i et miljø, hvor der skete meget.

Er det derfor, du ejer to beværtninger i dag?

Det var faktisk min mor og stedfar, der har ejet Lørups siden 1985, men har altid forpagtet det ud.
Jeg har altid gerne ville overtage det, så i dag forpagter jeg det af min mor.

Jeg har altid været vild med brune værtshuse, og derfor valgte jeg også at købe Ungarsk Vinstue, så det ikke skulle lukke ned.

Brune værtshuse har en skøn mangfoldighed, hvor der er plads til alle mennesker. Det er jo en slags fritidscenter for ældre mennesker. Der er så mange stamgæster, at hvis én stamgæst ikke møder op en dag, så bliver der ringet hjem til vedkommende.

Og selvom jeg ikke selv står i baren,
forsøger jeg at spille hvert sted én gang om måneden.

Ja, for der er jo det med musikken. Du vandt 'Stjerne For En Aften' i 2003 som 16-årig…
Behøver vi at tale om det? Haha… Jeg gjorde ikke rigtig mere ved det efter. Jeg sang på stilladset i
stedet. Jeg har altid godt kunne lide at arbejde med mine hænder, så jeg fortsatte i lærer som murer, og det har jeg ikke fortrudt. Til gengæld har jeg nok sunget til 300 bryllupper fra jeg var 16 til jeg var 28…
Og så optræder jeg som sagt stadig en gang imellem.

Du siger selv, at du er en glad mand. Har livet altid været let?

Jeg mistede min far i 2014. Han blev 52. En dag tog han sig til hjertet under en cykeltur, og så var
han død. Vi arbejdede sammen og cyklede sammen hver weekend. Han var min bedste ven. Men han var også en meget fornuftig mand, og han havde nok bremset mange af mine projekter, inden
de overhovedet var gået i gang.

Man kan godt sige, at jeg er blevet mere modig, efter han døde. Ens far vil jo gerne, at man har et godt job – og jeg ville gerne noget vildere, men han sagde ’vent
nu’. Da han døde, ventede jeg ikke længere.

Hvis du ellers skal fortælle noget, der vil overraske?

(Kalder på sin kone) ’Skat, hvad vil overraske?’
(Rasmus’ kone råber i baggrunden) ’At du altid græder, når du ser f.eks. American Got Talent..

Haha, ja, det er rigtigt. Når nogen er rigtig gode i American Got Talent, og dommerne trykker på guldknappen, så løber tårerne ned ad kinderne på mig…

Haha. Og så elsker jeg min have og køkkenhave, som jeg er begyndt at bruge meget tid på, efter vi købte hus i Tommerup.

Med dine mange forskellige roller. Hvad betyder tøjet så for dig?
Jeg skal indimellem direkte videre fra noget til f.eks en fest. Så tager jeg ind til Ulrik og beder ham hjælpe mig med et outfit, jeg kan skifte til.
Og ellers tænker jeg ikke så meget over det – jeg går tit i farverige skjorter.

Nok fordi, det ofte passer til mit humør.

Et stort tak til Rasmus Ullehus Iversen for at stille op til 'Man of The Month'.